torsdag den 2. oktober 2014

Træstammer


Træstammer… Det ER altså godt!

Ingredienser:

Kagerester ca (600-800 g)
1 spiseske syltetøj (alle røde bærtyper kan bruges)
2 spiseskeer romessens
100 g marcipan
1 spiseske kakao

Marcipan-overtræk:
400 g Marcipan
50 g Glucosesirup
(kan købes i de fleste store supermarkeder)
200 g flormelis

Chokolade overtræk:
ca 200 g mørk chokolade

Kagerester 
Jeg havde kun lidt chokoladekage, så jeg
snød lidt, og købte en billig Mazerintærte
og en hindbærroulade at supplere med.
Kageresterne røres/smulres, evt i en
røremaskine med dejkrog med de øvrige
ingredienser, til det har en ensartet masse
smag evt til med mere romessens.
Massen stilles tildækket i køleskab, min
1 times did, men genre natten over.


Del massen op i 4 dele og rul hver ud til stænger
(mine blev ca 4 cm i diameter)

Ingredienser til marcipanovertrækket
æltes sammen og rulles ud til passende
tykkelse (et par mm)

Beklæd stammen med et lag marcipan




Skær ud i passende længe
(Det bestemmer man jo selv)

Dyb enderne i smeltet chokolade.
Et lille tip er at først dyppe den ene
ende på alle stammerne, sæt dem
i køleskab. Når chokoladen er stivnet
dyppes den anden ende…. på
den måde bliver risikoen for chokolade
de forkerte steder mindre.

Opskriften kan også bruges til romkugler
Kagemassen formes til kugler og rulles i
krymmel.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar