søndag den 25. marts 2012

Oreo Cupcakes

Oreo Cupcakes

Jeg er ikke særlig go´til at reparere biler, så derfor er det godt med venner og familie som kan hjælpe... Og de siger meget hurtigere ja, hvis man har kage med, så nu er der spist cupcakes og min bil har fine nye lygter... jubii 

OPSKRIFT PÅ GRUNDDEJ TIL CUPCAKES
115 g smør, stuetemp.
2 tsk vanille-ekstrakt eller vanillesukker
2,5 dl. sødmælk
250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk fint salt
190 g sukker
3 æggehvider (jeg plejer at bruge pasteuriserede æggehvider)


Tænd ovnen på 180 grader 

Pisk/rør smør, mælk og vanille-ekstrakt sammen.
Rør mel, bagepulver og salt i blandingen.
Tilsæt sukker og rør til det er fordelt.
Tilsæt æggehvider og pisk i ca. 2 min til dejen er glat og ensartet.

Hvis du vil bage Oreo-cupcakes, tilsættes nu ca. 100 g Oreokiks 
(brækket i mindre stykker) samt ca. 2 spiseskeer hvedemel til dejen, vend det forsigtigt i med en dejskraber

Læg en halv oreokiks i bunden af papir-cupcake/muffin formen og fyld formene med ca 2 spiseskeer dej.

Bag i ca. 15 min.

Kagerne afkøles på en rist, og pyntes....

I bunden lagde jeg en halv Oreo kiks

Til sidst pynt med icing og flere kiks...

Man kan også bage dem hjerteformede...


1 kommentar:

  1. Jeg var så heldig at smage disse cupcakes, og tro det eller ej, men de smagte bedre end de ser ud! Jeg har nu fået et helt andet forhold til cupcakes. Mums!!!

    SvarSlet