søndag den 25. marts 2012

Oreo Cupcakes

Oreo Cupcakes

Jeg er ikke særlig go´til at reparere biler, så derfor er det godt med venner og familie som kan hjælpe... Og de siger meget hurtigere ja, hvis man har kage med, så nu er der spist cupcakes og min bil har fine nye lygter... jubii 

OPSKRIFT PÅ GRUNDDEJ TIL CUPCAKES
115 g smør, stuetemp.
2 tsk vanille-ekstrakt eller vanillesukker
2,5 dl. sødmælk
250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk fint salt
190 g sukker
3 æggehvider (jeg plejer at bruge pasteuriserede æggehvider)


Tænd ovnen på 180 grader 

Pisk/rør smør, mælk og vanille-ekstrakt sammen.
Rør mel, bagepulver og salt i blandingen.
Tilsæt sukker og rør til det er fordelt.
Tilsæt æggehvider og pisk i ca. 2 min til dejen er glat og ensartet.

Hvis du vil bage Oreo-cupcakes, tilsættes nu ca. 100 g Oreokiks 
(brækket i mindre stykker) samt ca. 2 spiseskeer hvedemel til dejen, vend det forsigtigt i med en dejskraber

Læg en halv oreokiks i bunden af papir-cupcake/muffin formen og fyld formene med ca 2 spiseskeer dej.

Bag i ca. 15 min.

Kagerne afkøles på en rist, og pyntes....

I bunden lagde jeg en halv Oreo kiks

Til sidst pynt med icing og flere kiks...

Man kan også bage dem hjerteformede...


onsdag den 21. marts 2012

Hi-Hat cupcakes

Hi-Hat Cupcakes

Jeg fandt denne opskrift på Hi-Hat cupcakes på en amerikansk hjemmeside og blev bare nød til at afprøve dem... 
Chokolade cupcakes med flødebollemasse dybbet i chokolade. 
(Jeg kommer helt automatisk til at smile når jeg siger det højt..)
Cupcakes...good, flødeboller...good, chokoladeovertræk...good... 
Det hele i kombination... I like it!

Hele opskriften kan findes hér:


Chokolade-cupcakes.. on the rocks!

Man starter med at bage chokolade cupcakes, man kan selv bestemme hvilken opskrift man vil bruge, derefter laves flødebollemassen, der sprøjtes ovenpå de afkølede cupcakes.

Flødebollemasse ovenpå cupcakes...

Derefter sættes de i køleskabet mens overtrækschokoladen smelter... til sidst dybbes de i chokolade og sættes på køl i ca. 30 min...





søndag den 18. marts 2012

Citronmåner

Ingen sure citroner... Kun glade meloner


Jeg havde et par meget kage-elskende venner på besøg forleden dag... særligt Carl er en stor fan af citronmåner (altså dem pakket ind i plastik). Velvidende at jeg nok ikke kunne konkurrere med den slags finere bagekunst, tænkte jeg det var en go´anledning til at teste et par citronmåne-opskrifter.
Vi testede en version med marcipan og en mere klassisk slags med mascarponecreme på toppen... begge 2 oppe imod über-månen fra kiosken.


Bagerst er det den klassiske fra kiosken, i midten med marcipan og alm glasur
og forrest  versionen med mascarponecreme.

Test-vinderen blev Citronmåne med Marcipan... Så hér kommer opskriften

Opskrift Citronmåne med Marcipan

150 g blødt smør
50 g marcipan
150 g sukker
4 æg
125 g mel
1 tsk bagepulver
fintrevet skal af 1,5 citron

Riv marcipanen groft og pisk det sammen med smør og
sukker til en ensartet masse.
Tilsæt æg ét af gangen og pisk godt.
Vend mel, bagepulver og citronskal i dejen.
Dejen hældes i en springform og bages v 175 grader i ca. 25 min


















onsdag den 14. marts 2012

Verdens længste kage

Rækkehuskage

Da min mor skulle være vært for det årlige ejerlaugsmøde, bestilte hun en kage der skulle ligne de fine rækkehuse på min barndomsvej. Resultatet blev denne MEGET lange kage. Indeni er Chokoladebunde og Bærmousse, smurt op med Mørk chokolade Ganache.



Det var en udfordring at kagen skulle være så lang, for jeg kunne jo ikke bage den i ét stykke. Så jeg satte den sammen af 2 kager og brugte chokolade ganache til at forme den så ensartet som muligt. 







søndag den 11. marts 2012

Bryllupskage


Bryllupskage


Marie og Christian blev gift for nogle uger siden, og jeg hjalp den søde søster Rikke med at lave bryllupskagen, hér ses dog kun toppen. Indeni var der drømmekagebunde med marcipan lagt sammen med lys chokolademouse og lakridsmouse, sidstnævnte var lidt et eksperiment men blev ret godt...hvis jeg selv skal sige det. 
Vi eksperimenterede lidt med forskellige opskrifter på lakridsmoussen. Vi forsøgte både med Lakridsrodspulver og Lakridspulver. Jeg synes dén med Lakridsrodspulveret blev bedst i konsistensen... og egner sig fantastisk i en lagkage med lys chokolademousse.
Men prøv selv, opskriften kommer hér:

Lakridsmousse opskrift


2,5 dl. Piskefløde
200 g Hvid Chokolade
2-3 tsk Lakridsrodspulver eller Lakridspulver
1 plade Husblas


Smelt chokoladen over vandbad og lad det køle af. 
Pisk fløden meget stiv (men pas på, ikke smør)
Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 5 min
Vend flødeskum i chokoladen, tilsæt lakrids.
Tag husblas op af vandet og smelt det 10 sek i mikroovn eller
 sammen med lidt af chokoladen i en gryde.
Vend husblas i Fløde/chokolade/lakridsblandingen.
Tildæk skålen og sæt i køleskabet 1 times tid.

onsdag den 7. marts 2012

Fødselsdagskager


Hér er en lille samling af fødselsdagskager fra de sidste par år. De fine sommerfugle-udstikkere er købt på Kagebutikken, hvor man også kan købe mange andre ting til kagebagning. Den runde lyserøde kage med sløjfen, blev bagt til min egen fødselsdag og var min første rigtige kagekreation.


Til Camilla

Til Ida

Til Far 60 år


Til Kagedoktoren selv... 

Mere til Kagedoktoren

Til min Mormor


Til Rikke


søndag den 4. marts 2012

Til kage-galleriet

Campingkage


Mini-kager


Cup-cakes


Konfirmationskage til Mikkel

Medic-kage

Studenterkage til Amanda


Dåbskage til Konrad