onsdag den 7. november 2012

Guitarkage

Min kollega Lisbeth har en søn, der er meget glad for at spille musik,
derfor skulle han selvfølgelig have en guitarkage da han
for nylig fyldte 18 år. 

Kagen bestod af chokoladekagebunde med hindbærmousse imellem.

søndag den 7. oktober 2012

Gulerodsmuffins

Gulerodsmuffins med frosting og tørrede rabarber

Efterår rimer på gulerodskage og muffins
... synes jeg!
Opskriften er fra en af mine yngdlings-blogs:

Newyorkerbyheart

Og må jeg lige i den anledning lave lidt reklame for
blog-indehaverendes nye flotte kogebog, med de dejligste
opskrifter fra det amerikanske land..
Og ja, så har min mor lavet alt det grafiske arbejde...
og det gør den bare ekstra fantastisk

Mums på amerikansk...



Til topping brugte jeg denne tip, PF18, INOX


onsdag den 19. september 2012

Prinsessedrøm

Prinsessedrøm til Bertha

Chokoladebunde lagt sammen med hindbærmousse

onsdag den 8. august 2012

Choko-Cheesecake-Karamel muffins

Chokoladekage med cheesecake ovenpå, på toppen er karamel og
chokolade-topping og nødder.

Opskrift til 18 stk

Chokoladekage-dej:
1 1/2 cup mel
1 cup sukker
1/4 cup kakaopulver
1/2 teske salt
1 spiseske Natron
1/3 cup neutral olie
1 cup vand
1 spiseske eddike (evt. frugt eddike)
1 teske vanillesukker

Cheesecake:
225 g Philadelphia ost
1/4 cup sukker
1 æg

Chokoladekage:
Tænd ovnen på 175 grader
Bland alle tørre ingredienser i en skål
Bland alle våde ingredienser i en anden skål
Bland det tørre og det våde til en jævn dej.
Fyld muffinforme 1/3 op.

Cheesecake:
Bland Philadelphiaost, sukker og æg fordel dejen
ovenpå chokoladedejen med en lille ske.

Bages i ca. 20-22 min.
Køles af.

Pynt:
Karamel

Smelt 14 karameller eller 3 karamelstænger
i 3 spiskeskeer piskefløde, evt i mikroovn
1,5-2 min, rør rundt

Chokolade

Smelt 1/2 cup chokolade og 3 spiseskeer piskefløde
evt i mikroovn 1,5-2 min. Rør rundt.

Fordel karamel og chokolade over kagerne
of drys med hakkede nødder.


 

mandag den 2. juli 2012

Prinsessekage

Prinsessekage


Kagen var i 2 etager med drømmekagebunde og
hindbærmousse.

Blomsten er lavet af fondant og Peony-udstikkere som kan købes
på nettet. Hvert lag består af ca. 8 enkelte blade. Hvert blad-lag
skulle tørre inden et nyt lag blev lagt på, så det tog selvfølgelig
et par dage at forme den.




torsdag den 28. juni 2012

I al sin enkelthed

Min barndoms-nabo fejrede sin fødselsdag for
nogle uger siden, og havde bestilt et par kager.
Så jeg prøvede at designe et par fashionista-
kager der ville passe til festens tema.

Jeg prøvede denne gang at tegne mine ideer,
inden jeg gik igang, istedet for at have det hele i
hovedet. Jeg har aldrig været det store grafiske
talent, på trods af min familiens tunge arv,
men synes alligevel tegningerne blev ok.

Indeni var chokoladekage og mørk chokoladecreme.
Knapperne er lavet i fondant, og malet med
spiseligt guldstøv

Opskrift på chokocreme

200-250 g chokolade
1/2 L piskefløde
Du kan bruge lige den chokolade du vil, mørk, lys, hvid
men også skildpadder, toblerone eller daim

Chokoladen hakkes og smeltes sammen med fløden
i en gryde...husk at røre ofte.
Blandingen skal ikke koge, men varmes over svag varme
til alt chokoladen er smeltet.

Gryden tages af varmen, blandingen hældes i en skål
og køler lidt af på køkkenbordet. Herefter overtrækkes
skålen med husholdningsfilm og sættes i køleskab natten over
Næste dag piskes cremen op til en lækker creme.
Pas på... ikke for ivrig med piskeriet... så bliver det grynet.
Passer til 2 lag i en lagkage.

Hvis nu man slet ikke har tid til alt det pjat med, at den skal stå
i køleskabet, så kan man alternativt smelte chokoladen over vandbad
eller i mikroovnen og piske flødeskummen. Lad chokoladen køle af og
vend det forsigtigt sammen, konsistensen bliver ikke ligeså god
men kan sagtens bruges hvis man står i kagenød.

lørdag den 23. juni 2012

Bryllupskage


Bryllupskage med drømmekagebunde, Jordbærmousse og
chokolademousse.

Jeg kæmpede lidt med at lave
roserne 
små og at samtidig kunne
stå selv, men fandt til sidst en fin
instruktion på Youtube. 
Jeg formede
roserne i fondant/sugarpaste,
men de kan sikkert også laves i marcipan.


Se linket nedenfor.





søndag den 17. juni 2012

Fødselsdagskage

Endelig en fødselsdagskage til mig selv, med 
Blåbærmousse og hvid chokolademousse.
I bunden er en almindelig chokoladekagebund

Jeg havde den dejligste dag med hele familien, kage, gå-tur
på Assistensen, mad og fodbold til slut

tirsdag den 29. maj 2012

Cake-pops

Cake-Pops...

Indeni findes smuldret citronmåne-kage vendt med
hvid chokoladecreme...

Dyppet i ren hvid chokolade...
De ser svære ud, men var egentlig rimelig nemme
at lave. Jeg arbejder på en lille How-to,
som jeg foråbentlig kan poste hér..Så du selv kan prøve.


De fine retro-sugerør har jeg købt i Sverige men
de kan også  købes på nettet bla. hos 

Bahne.dk

onsdag den 23. maj 2012

Chokolade-Hindbærmousse Kage

Ckokoladekage, hindbærmousse og friske bær på toppen
Opskriften kommer her:


Chokoladekagen:
450 g mørk chokolade (gerne 50 % eller derover)
230 g smør
8 æg
Evt chokolade- eller kaffelikør eller espresso


Hindbærmousse:
125 g frosne hindbær
1 spk sukker
1 tsk vanillesukker
1 dl. yougurt naturel
1/4 L piskefløde
2 plader husblas



Chokolade smeltes i mikroovn eller over vandbad.
I mikro: 1 minut, herefter tilsættes smør i tern, gives
yderligere 1 minut i mikroen, omrøres. Hvis det ikke
er helt smeltet kan du give det et minut mere.

Så ser chokolade-smør blandingen sådan ud


Æggene piskes i 5 minutter... ja det er faktisk lang tid

Til det bliver en fin skummet creme


Tilsæt choko-smør blandingen til æggecremen og vend
forsigtigt rundt til det bliver en lækker tyk
chokolademasse


Sådan...

Fyld dejen i en form, ca. 20 cm i diameter.
Husk at smøre formen eller bruge bagepapir.
Herefter pakkes formens bund ind i staniol.
Kagen sættes på en rist i ovnen, under risten sættes
en bradepande med kogende vand.
Bag kagen v 140 grader i ca. 25 min.

Den er stadig meget blød, når den er færdig, men skal
ligne brownien på toppen.
Afkøles i stuetemp. og sættes overdækket i 

køleskab, gerne natten over.


Hindbærmousse


De frosne hindbær opvarmes i en gryde og moses 
igennem en sigte og blandes med suker og vanillesukker
Husblas lægges i blød i koldt vand i ca. 5 min.
Herefter krammes overskydende vand fra pladerne 
og husblas´en smeltes med lidt hindbærsaft i en gryde.
Tilsæt den smeltede husblas til hindbærmosen.
Yougurt vendes i hindbærblandingen.
Piskefløde piskes til flødeskum og vendes forsigtigt
i yougurt-hindbær blandingen.


Fordel hindbærmoussen over den afkølede ckokoladekage 
og sæt kagen i køleskabet i ca. 2 timer.


Så er kagen klar til at blive pyntet med sommerbær.

søndag den 29. april 2012

Mini-kager



Min mor og hendes tvillingebror (min onkel) fejrede deres 60 års fødselsdag i weekenden, og til velkomstdrinken havde jeg bagt disse små chokoladekager med Candy Melt og blomst på toppen. Candy Melt er en slags flydende frosting, men som stivner som overtrækschokolade og kan fås i alle farver. 


 Familiens tidligere udvekslingsstudent, og min gode ven Mark fra USA, har boet hos mig hele weekenden og hjalp mig med at lege frosting-fabrik i kagedoktor-køkkenet...
Ellers havde jeg vist ikke nået at pynte de 90 små kager.



torsdag den 26. april 2012

Dåbskage til Magnus


Dåbskage til den lille søde Magnus

Jeg er kommet hjem fra den dejligste ferie i varmen, så har ikke været så aktiv i bageriet det seneste stykke tid. Men nu har jeg igen kager på hjernen...




søndag den 1. april 2012

Påskekager

Påskekage

Nu er det snart påske, jeg rejser i år til de varme lande, så kan derfor ikke komme til familiens traditionelle påskefrokost... men hér er et par eksempler på de seneste års påske-kager.. 


Påske cup-cakes



søndag den 25. marts 2012

Oreo Cupcakes

Oreo Cupcakes

Jeg er ikke særlig go´til at reparere biler, så derfor er det godt med venner og familie som kan hjælpe... Og de siger meget hurtigere ja, hvis man har kage med, så nu er der spist cupcakes og min bil har fine nye lygter... jubii 

OPSKRIFT PÅ GRUNDDEJ TIL CUPCAKES
115 g smør, stuetemp.
2 tsk vanille-ekstrakt eller vanillesukker
2,5 dl. sødmælk
250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk fint salt
190 g sukker
3 æggehvider (jeg plejer at bruge pasteuriserede æggehvider)


Tænd ovnen på 180 grader 

Pisk/rør smør, mælk og vanille-ekstrakt sammen.
Rør mel, bagepulver og salt i blandingen.
Tilsæt sukker og rør til det er fordelt.
Tilsæt æggehvider og pisk i ca. 2 min til dejen er glat og ensartet.

Hvis du vil bage Oreo-cupcakes, tilsættes nu ca. 100 g Oreokiks 
(brækket i mindre stykker) samt ca. 2 spiseskeer hvedemel til dejen, vend det forsigtigt i med en dejskraber

Læg en halv oreokiks i bunden af papir-cupcake/muffin formen og fyld formene med ca 2 spiseskeer dej.

Bag i ca. 15 min.

Kagerne afkøles på en rist, og pyntes....

I bunden lagde jeg en halv Oreo kiks

Til sidst pynt med icing og flere kiks...

Man kan også bage dem hjerteformede...


onsdag den 21. marts 2012

Hi-Hat cupcakes

Hi-Hat Cupcakes

Jeg fandt denne opskrift på Hi-Hat cupcakes på en amerikansk hjemmeside og blev bare nød til at afprøve dem... 
Chokolade cupcakes med flødebollemasse dybbet i chokolade. 
(Jeg kommer helt automatisk til at smile når jeg siger det højt..)
Cupcakes...good, flødeboller...good, chokoladeovertræk...good... 
Det hele i kombination... I like it!

Hele opskriften kan findes hér:


Chokolade-cupcakes.. on the rocks!

Man starter med at bage chokolade cupcakes, man kan selv bestemme hvilken opskrift man vil bruge, derefter laves flødebollemassen, der sprøjtes ovenpå de afkølede cupcakes.

Flødebollemasse ovenpå cupcakes...

Derefter sættes de i køleskabet mens overtrækschokoladen smelter... til sidst dybbes de i chokolade og sættes på køl i ca. 30 min...